Af Klaus Frobenius, statsautoriseret Klinisk Diætist og indehaver af Klinik for Helbred og Sundhed
Det er tidens sundhedstrends, der i dag får mig op af behandlerstolen. Lad os lige bruge et øjeblik på at revurdere vores sundhedsidealer.
Det er blevet sexet at være alternativ
Jeg vejledte i dag en ung kvinde i min diætist praksis i København, som i høj grad dyrkede de alternative tankegange, hvilke hun både tillagde sine kostprincipper, træningsmåde og den tilgang hun havde til sin nedsatte nyrefunktion.
Inden jeg går videre, vil jeg dog starte med at slå fast, at jeg som udgangspunkt ikke er modstander af alternativ behandling. Jeg mener at akupunktur og zoneterapi kan have sin berettigelse. Jeg ved at mange kosttilskud bidrager til et sundt helbred. Jeg mener dog også, at ingen af de ovennævnte bør træde i stedet for en eventuel medicinsk behandling eller erstatte en sund, nærende og varieret kost, som det anbefales ifølge de officielle kostråd.
Det er blevet et ridt om hvem der kan sætte flest alternative stjerner på skulderen – for det er blevet sexet, at være alternativ og vi vil gerne skildre med det. I farten glemmer vi at overveje om det nu er sund fornuft. Som Klinisk Diætist kan jeg ikke finde en faglig begrundelse for at Aloe Vera juice eller for så vidt maskiner, der gør vand basisk, fremmer andet end den ‘naturdoktor’, der sælger det for en mindre formue.
Dog medgiver jeg at både naturlægemidler og kosttilskud har deres berettigede plads på køkkenhylden. Det er velkendt at et dagligt tilskud af fiskeolie sikrer os de essentielle omega-3 fedtsyrer. Folsyre bør tages i den tidlige graviditet for at forebygge neuralrørsdefekt hos fosteret, og en multivitaminpille om dagen hjælper os nemt med at få vores daglige behov for vitaminer og mineraler opfyldt. Faren opstår først når naturlægemidler og kosttilskud ikke længere indtages som supplement til kosten, men bruges bredt og blindt i et forsøg på at ‘helgardere sig’ i forhold til sundhed.
Sundhed er en trend på vildspor
Der er opstået en trend, hvor vi i en misforstået iver spiser alverdens kosttilskud fordi vi tror, at dette ‘booster’ vores helbred. Det rette forhold af vitaminer og mineraler får vi dog helt enkelt gennem en sund og varieret kost – eller via en ganske kedelig multivitaminpille. Mit indtryk er, at denne tendens bunder i en usikkerhed hos os – nok fordi vi bliver bombarderet med modstridende og i mange tilfælde uunderbyggede informationer fra omverden, der dikterer en diskurs om at vi selv er ansvarlige for vores sundhed og hvordan vi bør være sunde.
Vi er naturligvis selv ansvarlige for vores egen sundhed. Udfordringen består i, at begrebet ‘sundhed’ er en multifaktoriel størrelse, der påvirkes af kost, motion, arbejde, mental velvære, bilos, kemikalier – og jeg kunne blive ved. Det bliver især forvirrende, når selvudnævnte eksperter og sågar fagfolk udstikker modsatrettet rådgivning. Derved bliver sundhed, eller i hvert fald sundhedsdiskursen, også et socialt ansvar.
Videnskaben omkring kost og ernæring er i konstant udvikling, og det er svært at navigere i – selv for sundhedsprofessionelle. Københavns Universitet publicerede for nyligt en undersøgelse, der dokumenterede en lille effekt af et reduceret indtag af kulhydrat på vægttab. Dette har medført en hær af kostvejledere og sundhedsprofessionelle, der belejligt markedsfører ‘Low Carb High Fat diæten’, som dog intet har med omtalte undersøgelse at gøre. Hvordan skal hr. og fru Jensen så finde ud hvordan de kan leve sundt? Og hvordan undgår man at hoppe med på hysteri-bølgen, når den farer forbi? Efter min opfattelse er sundheden på vildspor.
Er kosten vores nye religion?
Som Klinisk Diætist møder jeg mange fordomme omkring mad og sundhed. Jeg oplever at folk lever efter egne fortolkninger af kostprincipper i en nærmest ufravigelig og fanatisk grad. Jeg ser en stigende tendens til en dyrkning af det alternative i en udstrækning, hvor kostprincipper bliver religiøse og træning bliver et selvpineri.
Lad mig vende tilbage til den unge, nyresyge kvinde. Hun havde henvendt sig med et ønske om vægttab. Dette er normalt en service jeg tilbyder, men som sundhedsfaglig kostvejleder jeg med udgangspunkt i at øge sundheden uden at belaste helbredet. Kvinden dyrkede ca. 2 timers hård, fysisk træning dagligt, spiste kun vegansk og gik i øvrigt op i syre-base kost. Det skal siges at denne kvinde i mine øjne var en yndig og normalvægtig, ung kvinde. Hun var selvsagt veltrænet og havde ikke meget ekstra at tabe sig af. Min faglige bekymring gik dog mest på hendes nedsatte nyrefunktion, hvilken hun efter egen overbevisning selvbehandlede via sin alternative tilgang til kosten. Vejledningen var uden succes i både mine og hendes øjne, da jeg fandt et vægttab hos hende både unødvendigt og uansvarligt i forhold til hendes helbred. Hendes strenge kost – og træningsregime var i forvejen belastende for hendes helbred taget hendes nyresygdom i betragtning. Hun afbrød samarbejdet, da jeg selvsagt ikke kunne imødekomme hendes ønsker.
Jeg møder tiltagende flere af denne type klienter i min praksis, hvor jeg oplever modstand i forhold til almindelige, fornuftige kostprincipper. Flere henvender sig med en forventning om, at jeg kan give dem noget epokegørende og nærmest magisk information, der ordner et vægttab inden de forlader klinikken.
Desværre er en Klinisk Diætist kun uddannet til at vejlede i sammenhængen mellem kost og sundhed og i at omsætte denne viden til praksis hos vores klienter. Det gør vi til gengæld gerne, og vi ryster opgivende på hovedet, når kostvejledere og fitnesstrænere reklamerer med ‘vejen til et hurtigt vægttab’. Ingen Kliniske Diætister er endnu blevet bemidlet med en virkningsfuld hurtig-kur til varigt vægttab – en sådan findes nemlig ikke.
Nej, de officielle kostråd er ikke sexede, men de er bestemt ikke forældede. Der ligger seriøs, evidensbaseret forskning bag dem. Disse er så glimrende beskrevet i de Nordiske Næringsstofanbefalinger, der er tilgængelige via Fødevarestyrelsens hjemmeside. Jeg vil afslutte min argumentationen med at citere formanden for Foreningen af Kliniske Diætister, Mette Pedersen, der skriver følgende i sin artikel i Altinget: “…De officielle kostråd er fortsat ganske valide, og hvis alle fulgte dem 100 procent, ville vi komme langt i forhold til forebyggelse…”
Hvornår skal vi så på en diæt?
Vi skal for det første skelne mellem diæter og slankekure. En diæt er et vigtigt redskab i behandlingen af sygdomme, hvor en ernæringsmæssig tilgang har en beviselig, gavnlig effekt på sygdommen. Eksempler kunne være i behandlingen af diabetes, irritabel tyktarm, gigt, forstoppelse og ved hjertekarsygdomme. En diæt kan også indgå i en livsstilsomlægning, som ved behandling af overvægt og fedme. I de flestes tilfælde bør en diæt igangsættes og overvåges af en fagperson for at sikre, at der tages hensyn eventuelle helbredsproblemer.
Slankekure har som regel en umiddelbar og effektiv effekt – uanset kuren, og det er jo tillokkende, men er det sundt? For helt raske mennesker har det næppe en alvorlig fysisk konsekvens, men hurtige slankekure har det med at miste effekten efterhånden. Det er et faktum, at de fleste tager de tabte kilo på igen – og så er det vel ikke virkningsfuldt?
Man skal dog især tænke sig om, hvis man lider af en sygdom. Lyder det sundt at faste to gange om ugen på 5:2 kuren, når man er træt, har nedsat appetit, har svært ved at regulere sit blodsukker, eller taber næringsstoffer over tarmen? Er man syg, er det heller ikke hensigtsmæssigt at skære hverken fedt eller kulhydrater helt væk fra kosten.
Du tænker måske, at man ikke går i gang med en slankekur, hvis man er syg – men man bliver overrasket. Statens Serum Institut anslår at hver femte af os lever med en kronisk sygdom, og det tal er sandsynligvis højere, da kun visse sygdomme er medtaget i den beregning. Ifølge både Coops og Politikens undersøgelser har hver 3 til 4 af os prøvet en slankekur. Den kvikke læser gennemskuer hurtigt overlappet i de statistikker. Man kan jo undre sig over, at vi i jagten på sundhed bliver så blinde for, at vi behandler os selv så usundt.
Vi bør nok være mere selektive
Jeg mener dette er et alvorligt problem. Vi er i bund og grund selv ansvarlige for at sortere i det store virvar af modstridende information, som eksisterer både på nettet og i medierne omkring sundhed. Vi bør nok være mere selektive og i højere grad forholde os kritisk til det vi læser.
Vi bør især sætte tempoet lidt ned for det, vi synes vi skal leve op til. Sundhed bør ikke være et ideal, som vi skal jage med fare for at køre trætte, få stress og sygdomme, der bunder i mistrivsel. Livsstilssygdomme rummer i dag en helt ny kategori af lidelser, der blandt andet omfatter slid, overbelastning og helbredsproblemer relateret til forkert kost.
Der er ingen videnskabelig belæg for at kræft kan kureres hjemme med urtethe eller at syre-base kost kan forebygge noget som helst. Naturlægemidler er ikke lægemidler på den naturlige måde. Alle stoffer har en effekt (og bieffekter) i kroppen, uanset om de er tilsat en pille på et laboratorium eller indtages direkte fra planten i naturen. Begynder vi at selvmedicinere med naturlægemidler i en autoritetstrods og mistillid til sundhedsvæsenet opstår en farlig situation, hvor vi kan gøre mere ondt end godt for os selv og vores samfund, der opvartende tager sig af regningen, når det går galt.
Jeg opfordrer blot til at sætte helbredet højere ved at slappe lidt mere af. Det er vigtigt at dyrke motion og at spise sundt, men sundhed bør ikke være en daglig jagt og et selvpineri. Sundhed skal være sund fornuft.
