Blog

Guide: sådan gør du din have forårsklar

Selvom vinteren for alvor er over os, går der ikke længe, før foråret er på vej. Det kræver tid at gøre haven forårsklar, og det er derfor en god ide at starte allerede nu. Skal du allerede nu i gang med at gøre din have forårsklar? Så læs med herunder, hvor du får en guide til at gøre lige netop dette.

Vælg dine planter

Det giver næsten sig selv, at en have ikke er fuldendt uden nogle smukke planter og blomster. Er du til det mere minimalistiske udtryk, skal du særligt vælge dine planter med omhu. Der findes en lang række smukke blomster og planter, der ikke kræver meget pleje og næring. Tag et smut i dit lokale plantecenter, og find de perfekte blomster og planter til din have!

Installer et spejlbassin

Ønsker du at give din have lidt ekstra dybde, kan du med fordel installere et spejlbassin. Du kan finde spejlbassiner i mange forskellige former, farver og størrelser. Vælg lige netop det spejlbassin, der passer til din have. Spejlbassinet er særligt en fordel for dig, der ønsker at skabe en smule mere dyreliv i din have. Spejlbassinet tiltrækker nemlig fugle i alle størrelser. Her vil de bade og drikke hele dagen lang!

Plej din græsplæne

Det er en misforståelse, at græsplæner er lette at vedligeholde. For at en græsplæne er velholdt og pæn, er det vigtigt, at den bliver slået ofte. Vil du gøre din have forårsklar, er det derfor vigtigt, at du allerede nu begynder at pleje din græsplæne. Du kan som udgangspunkt komme langt med en almindelig slåning af græsset. Ønsker du dog at klargøre græsset til foråret, skal du allerede nu fjerne mos og andet ukrudt samt stikke kanterne. Har dit græs svært at gro, kan du med fordel bruge gødning. Dette gør græsset stærkere og mere slidstærkt. 

Byg en terrasse

Vil du for alvor forvandle din have, så den er klar til foråret, skal du bygge en terrasse. Dette er en længere proces, og det er derfor vigtigt, at du starter i god tid – særligt hvis du vil nyde den i de tidlige forårsmåneder! Du tror måske, at det kun er store haver, der kan rumme en terrasse. Dette er dog langt fra tilfældet! Du kan sagtens bygge en fin terrasse, der passer perfekt til din lille have. Hvem ved? Måske er terrassen lige det, din have mangler, for at blive den have, du går og drømmer om. Byg en terrasse i din have og få din egen lille oase.

Opsæt lamper

Selvom foråret på mange måder er en lys tid, kan lamper i haven være lige det, der sætter prikken over i´et. Du kan opsætte lamper flere forskellige steder i haven. Har du et stort træ, kan du blandt andet opsætte små lygter og lamper i dette. Ikke nok med at det giver en masse lys, så er det også super romantisk og hyggeligt! Der er mange muligheder, når det kommer til belysning i haven.