Blog

Før produktet skal i pakkemaskinen: Sådan designer du den bedste indpakning

Din virksomhed har skabt et produkt, som I er sikre på, vil vælte markedet – og nu er det tid til at designe en indpakning til produktet, som vil gå lige i hjerterne på forbrugerne og få dem til at se den kvalitet, I ved, I tilbyder. Godt design af indpakning er en afgørende proces, som kræver indgående kendskab til produktet og målgruppen – og valget af pakkemaskine kan betyde knald eller fald for jeres profit. Læs videre og få et overblik over vigtige overvejelser i designprocessen.

Find produktets identitet

Hvad sælger I? Til hvem? Hvad er produktets USP (unique selling points)? Disse er alle vigtige spørgsmål at stille sig selv, når man står med et færdigt produkt og nu skal tage stilling til, hvordan det skal pakkes ind. Selvom det første punkt helt sikkert er noget, de fleste vil mene, de har styr på, når produktet snart skal igennem pakkemaskinerne – så gør det aldrig noget lige at sætte sig ned og blive helt klar på, hvad man har med at gøre, så man kan designe derefter. Når man ved, hvem man primært regner med at sælge til, står det også hurtigt klart hvilke USP, de vil reagere på – og så drejer de kreative tandhjul lige pludselig hurtigt rundt, og før man ved af det kan pakkemaskinerne gå i gang.

Tilpas indpakning til målgruppen

Dit produkts målgruppe har om noget særlig stor og meget direkte indflydelse på, hvordan indpakningen skal se ud, og hvilke pakkemaskiner, du skal bruge. Sælger du f.eks. færdigretter til ældre mennesker, bør du helt lavpraktisk undgå at pakke retterne ind i tykt, solidt fastlimet plastik, der er svært at få op. Sørg i stedet for at bruge let plastik med store flapper, der er lette at få fat i – selv med gigtplagede hænder – og at limen let giver efter, når der hives i flappen.

Produktets målgruppe har også masser af relevans for indpakningens visuelle udtryk. For eksempelvis at blive ved det ældre segment, bør I holde jer fra små, snørklede skrifttyper, som er svære at tyde for svagtseende – og gerne tilføje braille (punktskrift) for de helt blindes skyld og derved gøre indpakningen ekstra inklusiv. Går I i stedet for efter de yngre, mere miljøbevidste, bør I tænke i bæredygtige materialer, naturlige farvepaletter – og i hvert fald, hvis I sælger her i Danmark, holde sproget hjemligt, nordisk og uprætentiøst.

Brug de bedste pakkemaskiner

Når I har gjort jer alle de nødvendige overvejelser om produktets identitet, USP, målgruppe osv., er det tid til at vælge de rigtige pakkemaskiner til produktionen. For folk, der ikke selv har stået ved båndet på en fabrik, virker det måske som en lille, uvæsentlig detalje – men valget af pakkemaskine har faktisk væsentlig betydning for, hvor omkostningseffektivt, produktet bliver produceret, og hvilke kreative friheder, I kan tage jer med indpakningen. Medmindre, I er en kæmpekoncern, der har råd til regelmæssige reparationer og mistet produktionstid, kan det klart betale sig at arbejde med up-to-date pakkemaskiner, der udfylder alle jeres specifikke behov – så sørg for at undersøge markedet grundigt, inden I tager jeres endelige beslutning.