Blog

Tynges du af mental træthed?

Alle kan opleve mental træthed fra tid til anden. Det er en byrde og er udmattende, og det kan vise sig på mange måder. Du kan blive mere irritabel, have mindre overskud, eller bare generelt føle dig trættere.

Hvis du oplever hjernetræthed, er der heldigvis hjælp at finde. I den her korte artikel kan du lære mere om, hvordan du hjælper dig selv med at komme dig over mental træthed, så du kan få overskuddet igen!

Få hjælp mod hjernetræthed

Hvis du oplever hjernetræthed af svær grad, hvor det er svært at hjælpe sig selv, er det bedste, du kan gøre, at søge professionel hjælp. Hjernetræthed er ikke det samme som stress eller depression, og nogle gange kan vejledning fra en psykolog være nok til, at du finder dig på rette vej igen.

Du kan finde hjælp mod hjernetræthed på følgende link: https://www.psykologenikbh.dk/terapi/hjernetraethed/.

Det er ikke alle mennesker, der er begejstrede for idéen om at få hjælp fra en psykolog. Men det kan hjælpe dig, og måske stoppe din hjernetræthed fra at udvikle sig til noget, der er endnu sværere at håndtere.

Du kan få hjælp mod hjernetræthed hos din læge, en psykolog eller en terapeut. Professionel hjælp kan også hjælpe dig, hvis du skal tale med din arbejdsplads om problemet.

Se på dagligdagen

Du kan begynde at håndtere din hjernetræthed ved at se på din dagligdag. Find ud af, hvad går der på. Er det mennesker, arbejdspladsen, familielivet, eller noget fjerde?

Det er måske ikke noget, der er gået op for dig før – men når du giver dig selv tid til at se det store perspektiv, vil du nemmere kunne udpege de steder, der går dig på. Når du ved, hvor problemerne kommer fra, kan du begynde at finde ud af, hvordan du kan forbedre dem.

Din mentale træthed kan komme fra mange ting, og måske er det, du faktisk har brug for, en pause fra dem. Det kan være svært, især hvis din træthed kommer fra familie eller arbejde. Men nogle gange skal du bare sætte dig selv først.

Sæt dig selv først

Hvis du oplever mental træthed, og du finder ud af, at årsagen er et stresset eller hektisk familieliv, betyder det ikke, at du ikke kan lide din familie. Du er kun et menneske, og nogle gange er der bare brug for en pause.

Du kan få lidt pusterum ved at tage en weekendtur for dig selv, eller ved at sætte din familie ned og forklare, at du har brug for en pause i løbet af dagen. Det kan være noget så simpelt som en halv time, hvor du bare er for dig selv.

Er det arbejdet, der skaber rod i hovedet, er det endnu nemmere at få hjælp: Du kan tale med din chef om, hvordan du går og har det, og enten tage ferie, sygeorlov eller orlov, så du kan få det bedre. Her kan det hjælpe at have snakket med enten læge eller psykolog, så du har noget, der kan bakke dig op.