Blog

Bitcoin: Er det fremtidens valuta?

I manges øjne er Bitcoin en ny valuta. Det skyldes, at Bitcoin først for nylig for alvor er begyndt at få momentum blandt den brede befolkning i Danmark såvel udlandet. Bitcoin – som værende valuta – er begyndt at blive mere socialt accepteret i samfundet og bliver i højere grad anset som værende en reel valuta på lige fod med traditionelle valutaer såsom den danske krone og dollaren. Det har sat sit tydelige aftryk på kursen i år, som har oplevet en stigning på omtrent 1500% på blot 11 måneder.

Det er dog ikke rigtigt, når nogle nævner, at Bitcoin er en ny valuta. Det skyldes, at softwaren der ligger til grund for Bitcoin reelt har været udgivet i et par efterhånden. Det første papir, der beskrev Bitcoin blev udgivet tilbage i oktober 2008, hvorefter version ét af softwaren blev udgivet i januar 2009. Dog trækker ideologien bag Bitcoin paralleller helt tilbage til 1990’erne, hvor et par amerikanske udviklere forsøgte at udvikle en valuta, der i grove træk mindede om Bitcoin samt dens måde, hvorpå den kunne agere i samfundet. Det blev aldrig en større succes, hvorfor at man måtte omtrent 10 år frem i tiden, førend Bitcoin blev udviklet, der er verdens første reelle digitale valuta.

Bitcoin blev skabt af en person eller gruppe ved navn Satoshi Nakamoto tilbage i 2008. Satoshi Nakamoto har aldrig stået frem offentligt, hvorfor at ingen kender identiteten bag personen eller gruppen. Det gør, at Bitcoin stadig er omringet af en del mystik, der oftest resulterer i, at mange mennesker har svært ved at forholde sig til valutaen. Til trods for intensiv jagten efter Satoshi Nakamoto af journalister verden over er det stadig ikke lykkes at finde ud af, hvem Satoshi Nakamoto er – og hvorvidt det er en gruppe eller blot en person. Man har dog fundet ud af, at de dokumenter, som Satoshi Nakamoto i sin tid udgav vedrørende Bitcoin minder om de dokumenter, der blev udgivet vedrørende førnævnte projekt i 1990’erne, hvorfor man har en formodning om, at det er nogle af de samme personer, der står bag.

 

Hvad er Bitcoin?

Bitcoin er en digital valuta – som udelukkende har eksistens på internettet. Bitcoin er en såkaldt decentraliseret valuta, hvilket betyder, at den hverken er styret eller kontrolleret af stater. Det gælder f.eks. den danske stat, der gennem Nationalbanken kontrollerer og styrer den danske krone, hvilket ikke er tilfældet med Bitcoin. Bitcoin er udelukkende styret af brugerne, hvilket gælder alt fra teknologien, prisen, distributionen og meget andet.

Hvis man ønsker at analysere helt lavpraktisk, hvad Bitcoin er, så er det først vigtigt at forstå, hvad begrebet penge dækker over. Penge er en social konstruktion i et samfund, hvor vi i fællesskab har besluttet os for, at vi tillægger respektive pengemængder en værdi. Vi har f.eks. besluttet, at en 100-kroners seddel har en værdi på 100 kroner. Det er til trods for, at det ikke koster kr. 100 at trykke en 100 kroners seddel, hvorfor at værdien udelukkende opstår, da vi i fællesskab er enige om det.

Sådan er det i grove træk også med Bitcoin, hvortil man endda kan argumentere for, at værdien i endnu højere grad er tillagt i fællesskab. Det skyldes, idet at ingen stater har indflydelse på valutaen – og derved ikke kan påvirke værdien af valutaen som ved traditionelle valutaer såsom den danske krone same den amerikanske dollar. Derfor gælder det, at den kurs Bitcoin ligger i er et direkte signal for den værdi, som brugerne tillægger valutaen.

Som angivet, så er Bitcoin udelukkende en digital valuta, hvorfor at valutaen i høj grad har opnået sin succes grundet dens banebrydende teknologi – der også er årsagen til at en sådanne valuta overhovedet kan fungere. Idet at Bitcoin er decentraliseret, så er der ingen banker eller stater, der kan være med til at validere transaktionerne, hvorfor at teknologien bag Bitcoin har formået at løse denne problemstilling anderledes.

Det gør teknologien bag Bitcoin ved hjælp af en såkaldt Blockchain. En Blockchain er en lang kæde af millioner af blokke, hvorpå alle transaktioner valideres og derefter gemmes. Det muliggør, at valutaen fungerer uden hjælp fra hverken stater eller banker, da alle transaktioner bliver valideret decentralt, direkte ved hjælp af teknologien.

For at opsummere hvad Bitcoin er, så er det en valuta, der ikke er styret af hverken banker eller stater, hvorfor at prisen udelukkende er styret af den værdi, som brugerne tillægger valutaen. Bitcoin muliggør transaktioner – uden grænser eller andre barrierer – fra et land til et andet, fra en person til en anden, på få minutter uden større transaktionsomkostninger. Det muliggør, at du selv er herre over dine egne penge – og umuliggøre indflydelse og bestemmelse fra andre personer, virksomheder eller banker over dine personlige midler. Det gør dig samt andre brugere herre over egen valuta, hvor ingen andre – hverken stater, virksomheder eller banker – har mere indflydelse end massen.

 

Sådan køber du Bitcoins

  1. Førend du køber Bitcoins, skal du have de rigtige redskaber. Det eneste redskab, der er essentielt er en Bitcoin wallet. En wallet kan på mange punkter sammenlignes med en netbank for dine Bitcoins – hvor du blot selv er ansvarlig for at opbevare dine Bitcoins sikkert. Det er nemt at installere og opsætte Bitcoin wallets, hvorfor at min formodning er, at reelt alle mennesker kan gøre det, såfremt man blot har en minimal forståelse for teknologi. Der findes Bitcoin wallets til samtlige enheder, så uagtet hvilken enheder du ønsker at installere en wallet på, så finder der en wallet til netop din enhed. Du bedes blot huske at følge samtlige sikkerhedsråd, der følger med din wallet. Det sikrer dig i højere grad overfor ubudne gæster, der kan resultere i værditab.
  2. Det næste step er at købe Bitcoins. Du kan købe Bitcoins gennem private personer såvel danske virksomheder, hvor jeg anbefaler sidstnævnte, da chancen for at blive snydt gennem private personer er for stor, hvorfor at jeg ikke vil risikere det. Når du køber Bitcoins, så skal du blot oplyse din Bitcoin adresse, som medfølger med din wallet. En Bitcoin adresse kan sammenlignes med det telefonnummer, du skriver ind, når du sender en ordinær MobilePay-overførsel. Det er blot længere – og indeholder tal såvel bogstaver.
  3. Det er basalt det. Nu er du Bitcoin-ejer – og klar til at tage del i revolutionen.