Der er nok ikke mange her i Danmark, der en kold og våd efterårsdag, ikke har tænkt på at stikke af til en sydhavsø, hvor vejret bare altid er godt. Ferie betyder bare noget mere, når man bor som vi gør og vi ved at vinteren bliver både lang, mørk og kold. Men, selv om vi måske har brug for lidt flere lækre ferier til skønne sommerdestinationer end de heldige mennesker, der bor nede sydpå, så vil vi jo også gerne en gang imellem drømme om den der lidt ekstraordinære drømmeferie til et helt specielt, fantastisk sted.
Dailyvacay viser dig fantastiske hoteller
Den danske instagram-profil, Dailyvacay, er en af de største danske instagram-profiler overhovedet, med over 885.000 følgere. Profilen er dedikeret til at finde de bedste, mest unikke hoteller rundt omkring i verden, og giver dig masser af inspiration til planlægningen af den der helt specielle drømmeferie, du bare skal på en dag. Dailyvacay samarbejder med hoteller verden over og er sprængfyldt med smukke billeder, der giver enhver lyst til at tage på ferie lige med det samme.
Inspiration til drømme
Selv hvis du ikke har tid, råd eller mulighed for at tage på ferie med det samme, så giv dig selv lov til at drømme. Den perfekte drømmeferie finder man ikke på en dag! Følg profilen, gem de steder, der virkelig tiltaler dig og kig dem igennem den dag, hvor muligheden for ferie endelig kommer lidt tættere på. Instagram har en smart funktion for alle brugere med egen profil, hvor du kan gemme opslag i forskellige mapper. Her kan du jo snildt lave en til sommerdestinationer og en til vinterdestinationer, opdagelsesrejser eller badeferier. Du vil også få forslag til andre profiler, der minder om dailyvacay.
Find noget helt nyt
Vi har nok alle, på et eller andet tidspunkt, kigget drømmende på billeder af de smukke små hytter, der ligger som perler på en snor i det safirblå vand på Bora Bora. Lad os bare få den på med det samme. Men, det er en dyr fornøjelse og det ved vi også godt. Følger du med på dailyvacay vil du opdage rigtig mange nye steder mindst lige så skønne og unikke rundt omkring på destinationer, du måske aldrig har hørt om. Måske din drømmeferie i virkeligheden går til en obskur og dermed også absolut helt unik destination?
Hvornår skal du på ferie?
Husk at overveje, hvornår på året du skal på ferie. Skal du f.eks. på ferie i vinterhalvåret, så kan det helt bestemt betale sig at kigge på feriedestinationer på den anden side af ækvator, hvor der jo er sommer, når vi har vinter. Selv om vejret er noget mildere sydpå om vinteren, så er det jo ofte en rigtig badeferie vi trænger til, når vi sidder og fryser tæerne hjemme i det kolde Danmark. Skal du derimod afsted i sommerhalvåret, så skal du slet ikke så langt efter det gode vejr – med mindre selvfølgelig du vil på skiferie oppe blandt smukke, sneklædte tinder!