Blog

Dansk gedeost er blevet eksotisk

Hvis du har tænkt over, at gedeost er blevet mere og mere populært er du ikke helt galt på den. Tager du på en smart cafe i storbyen eller i en specialostebutik, så er gedeost helt sikkert på menuen.

Udover at gedeosten er populær som aldrig før, så er den faktisk oftest dansk produceret. Selvom det før i tiden var forbeholdt sydeuropæiske landmænd at lave god gedeost, så er det meste gedeost på det danske marked produceret under vores egne himmelstrøg.

Ligesom så mange andre gode råvarer, så er de danske bønder virkelig dygtige til at lave økologisk gedeost. Det hele starter med en gedemælk af god kvalitet fra de rigtige gederacer, hvorefter hele videnskaben med fremstillingen kan begynde. Der er nemlig et utal af måder, som bønderne kan finpudse og fremelske de helt rigtige smagsnuancer i de forskellige typer lækre gedeoste.

Er du til friske og lette oste, eller til de mere kraftige og lagrede, så er der en gedeost for enhver smag og lejlighed.

Lækre opskrifter med gedeost

Gedeost kan bruges til langt mere end spændende og velsmagende salater. Prøv at tilsætte en god lagret og nøddeagtig gedeost i en sandwich med stærk salami og frisk salat. Eller nyd en super frisk og syrlig gedeost som erstatning for en almindelig friskost, når lækkerheden lige skal have et hak opad.

Endelig bliver du nødt til at nyde de lækre gedeoste på et ostebord med kiks eller franskbrød, hvor der ikke er for mange forstyrrende smagsnuancer. På denne måde kan du rigtigt smage de spændende gedeoste, som hver i sær har deres egne skønne egenskaber.

Gedeost er sundt

Udover den fantastiske smag er gedeost også sundt. Proteinerne i gedeost er sammensat af aminosyre, som er væsentlig tættere på menneskets mælk en komælkens aminosyresammensætning. Noget kunne derfor tyde på, at gedemælk og gedeost er mere skabt til os end komælk er.

Der er desuden mange sunde og essentielle fedtsyrer i gedemælk, som er vigtige i en sund og varieret kost. Du kan derfor spise din gedeost med rigtig god samvittighed.

Prøv f.eks. den lækre og sunde Fenna Mundo, som er fremstillet af 100% økologisk gedemælk af den bedste kvalitet. Kilde: http://www.tebstrup.dk/fenna-mundo/